torsdag den 20. september 2012

Udfordringsprojekt


Fra lampe til lysestage!

Jeg har valgt at sætte min fars gamle blåslampe i stand,
afhængigt af hvor lang tid det kommer til at tage går jeg måske i gang med to.

Jeg ønsker dette for at vise at ting der ved første øjekast ser slidte og ødelagte ud, kan blive flotte og bruges igen. Vi lever efter min mening lidt i et "brug og smid væk" samfund. Jeg vil gerne have den miljøbevidste vinkel ind over dette projekt.



Sådan ser lamperne ud ved start efter at have stået og samlet støv i godt 20 år. Det bagerste er et ophæng. Jeg vil gerne lave lamperne hver for sig og med tilhørende ophæng. Jeg tænker i træ, men er ikke helt afklaret om denne del. Det kommer forhåbenligt når jeg arbejder mig gennem lagene af skidt.
Jeg vil ikke pudse dem op til spejlplanke overflader, da jeg synes det er vigtigt at lade noget patina forblive, det er jo netop en del af historien bag.





Så er der fundet et pudsemiddel frem, lampen er skilt delvis af og jeg må smøge ærmerne op for nu skal der vist bruges knofedt (øv, det havde de ikke noget af i butikken) :-)




Jeg benytter noget der hedder Autosol, Chrom Glans. Et pudsemiddel jeg kan huske jeg brugte da jeg var barn og skulle hjælpe min Mor med at pudse bilens kofangere. Den blev så smuk den gamle Lada "Perlen". Og hvis det var godt nok til perlen, må det også være godt nok hertil.




Se hvor det virker - der er lang vej endnu, men der er håb for et projekt der kan lykkes.





Jeg har besluttet ikke at gøre min lampe til en lysestage, men til en pynteting med opbevaring. Det vi ødelægge det autentiske i lampen, hvis jeg skulle begynde at save dele af den. Og det er ikke til at komme ned i lampen med et lys pga "indmaden".

Men her er lampen pyntet op med kastanier og lys, til jul kommer der nok kristtjørn, glimmerværk af en art og lys. Man kan fylde glaspartiet med næsten alt, skal dog være obs på der er små huller i bunden som skal dækkes, da smådele ellers vil kunne falde ned i lampens beholder.




Ikke det optimale for børnehavebørnsgruppen (3-6 år), der skal pudses igennem. Men med en flok SFO-børn kunne det godt lade sige gøre. Men det tager tid.

1 kommentar:

  1. Hejsa

    Jeg mangler nyt fra biotopen / biotop 5 opgave og jord-til-bord eksperimenter

    Vh Ida

    SvarSlet