Friluftstur

Turen gik til Åbæk skov.

Vi ville afsted hele familien, men desværre blev sønnike syg,

så det endte med en tøsetur i det fri :-)

Fantastisk udstigt at blive mødt med når man "træder" ind i skoven.

Ja man kan da kun blive i godt humør når vejret byder sig som denne dag.

Udstyret med i posen.

Hov der var da brombær undervejs.

Det blev ikke til alverden, så dem der var blev småspist på turen.

Dette gav så anledning til en snak om hvad man kan spise direkte fra naturen og hvad der skal forarbejdes.

Vi fik også en snak om farver i naturen, min datter kunne jo se brombærene smittede af på fingrene.

LANDART

De næste billeder er nogle eksempler på natures egen landart.

Lidt svært at fornemme på billedet, men der ligger grene ind over den øvrige bevoksning. Det var ret facinerende at stå og se på.

Spindelvæv er i sig selv smukt, men endnu mere når naturen som her selv sørger for ekstra pynt.

Et væltet træ, hvor man kan se hele rodnettet.

Og ser man nærmere er der mange detaljer i rodnettet.

Disse svampe på en væltet træstamme kunne jeg ikke lade være  med at tage billeder af.

Mens vi gik og fandt disse af naturen skabte landart-produkter, blev vi enige om at vi også ville lae noget selv.

På stien fandt vi en "bunke" gammelt bark. Vi snakkede om hvad vi kunne gøre med det. Min datter går i 2. klasse, så vi måtte i gang med bogstaver.

Og inden vi så os om stod der et navn :-)

Jeg gik og samlede nogle nedfaldne grene med blade på op. Min datter sagde: "kan man også skrive med dem". Vi lod det komme an på en prøve - og mindsanten det kunne vi.

Som i kan se havde jeg et stk stolt datter.

"Mor skal vi ikke rydde det væk igen" (det var lavet på en naturbænk). Næh, det synes jeg ikke - det ordner blæsten. OK, så må vi se om det er der næste gang vi kommer.

Men mon dog :-)

Vores små forsøg med at skrive med blade er en let form for landart, en form hvor barnet (ja, også os andre) kan lære at bruge de materialer der er på stedet. Man behøver ikke altid menneskabt legetøj for at more/hygge sig. Det giver mulighed for at styrke det motoriske, både grov- og finmotorik af være i naturen. Og ved at stave kan man flette læring ind uden at det bliver FOR skoleagtigt.

Vikingen her som står i skoven og spejder ud over vandet for at holde øje med skibene er et eksempel på mere avanceret landart. Men i mine øjne dog stadig landart - natur i naturen :-)

Vores tur gennem skoven endte på Åbæk strand. Og med denne udsigt kan man da vist godt sige det var det perfekte punktum for en dejlig tur gennem skoven med min prinsesse :-)

Pædagogiske reflektioner:

Jeg må tilstå jeg er langt fra den rette til at slå et slag for friluftslivet. Jeg er ikke, eller bliver ikke, friluftspædagog. Jeg kan sagtens opholde mig i naturen, men at lære at tænke friluftspædagogik ind som en naturlig del af mit kommende virke som pædagog falder mig vanskeligt. Jeg er enig med Bjørn Toddson (2006) når han skriver ”… Det man lærer i og gennem selve læreprocesserne sætter sig ofte dybere end enkeltfærdigheder og – kundskaber…”[1]. Jeg mener ikke at læring kun forgår igennem teori, her ment læsestof, men at tingene også skal prøves i praksis. Jeg er dog ikke så stor tilhænger af at alle oplevelser, i dette tilfælde i naturen, skal analyseres i mindste detalje. Jeg mener, at nogle gange skal oplevelser blot opleves. Det er nok også præcis i denne min egen for-forståelse jeg står over for en udfordring.

Når denne erkendelse er på plads må jeg nok forholde mig til følgende: ”… Vi kan opleve meget. Men først i det øjeblik vi bevidstgør vore oplevelser, kan vi tale om en erfaring, som senere kan åbne for en erkendelse, der indebærer, at vi på en ny måde kan forholde os til os selv og den verden vi lever i…”[2]. Jeg mener, som citatet ovenfor skriver at vi som mennesker bliver nødt til at forholde os til de indtryk vi får. En tur i skoven for mig er muligvis ”blot” en smuk oplevelse, men for barnet er det måske et meget stort indtryk og en legeplads. En oplevelse jeg som voksen/pædagog må forholde mig til, og såfremt barnet ønsker det hjælpe med at bearbejde.

”… Vores opgave som vejledere i friluftsliv må først og fremmest have til hensigt at hjælpe mennesker til gode naturoplevelser…”[3]. Jeg mener det er vigtigt at man inden man tager en børne- eller borgergruppe med ud på en naturoplevelse, at man med sig selv afstemmer hvad det er man ønsker at give den pågældende gruppe. Personligt vil jeg nok vælge at give gruppen en oplevelse af frihed, et sted hvor der er plads til hvad den enkelte vil. Det kan være mange ting, sidde stille og lukke sig inde i tankerne, det kan være at tonse rundt og være motorisk aktiv, at finde materialer i naturen som man kan bruge i en videre proces eller noget helt andet.

På den friluftstur jeg var på lod vi os inspirere af hvad vi mødte på vejen, brombær, landart, bark og blade.

Jeg lod min datter sætte dagordnen for hvad hun havde lyst til. Primært blot en gåtur med mors fulde fokus – det var nok også det hun helst ville have ud af turen J

---

[1] Toddson, Bjørn (2006): Perspektiv på friluftslivets pædagogik s. 14

[2] Toddson, Bjørn (2006): Perspektiv på friluftslivets pædagogik s. 29

[3] Toddson, Bjørn (2006): Perspektiv på friluftslivets pædagogik s. 127