Bio 6 opgave

HVORDAN KAN MAN SE VINDENS KRAFT?

Jeg kunne godt tænke mig at vise børnene hvordan man kan se vinden. Der er selvfølgelig muligheden for at se hordan ting bevæger sig, blade, blomster træer og her i sensommeren/efteråret er det jo tydeligt at bladene falder af træerne og bliver flyttet rundt.

Men hvordan kan man selv lave noget som kan vise vinden - en god gammeldags vejrmølle.

Det har vi vist alle prøvet at lave selv, men hvordan?

Svaret fandt jeg i en tysk bog. Der grosse Ravensburger Bastelschatz (2008) en super god bog, men mange små ideer til kreativitet og med primært de materialer man har derhjemme i forvejen.

Materialer fundet frem, jeg vælger at lave den i et gammelt faneblad, som man bruger i mapper. Det er plast og dermed vindbestandigt.

(Den "mølle" som ligger i baggrunden er mit første forsøg, men her var noget helt galt med dimensionerne)

Så ligner det noget!

Pinden er et sugerør. Det er monteret med en knappenål og et stykke viskelæder.

Ville have lagt et videoklip ind, men kan ikke overføre fra telefonen. Må se om der er en klog fætter som kan lære mig det en dag :-) Men møllen virker og man kunne se det blæste meget.

En nem mølle som snildt kan laves med børnehavebørn og op. Nemme, tilgængelige materialer og ok set med økonomiske øjne.

KAN MAN MÅLE TIDEN UDEN ET UR?

Jeg fortsætter lidt med de økonomiske briller på, vi ved jo budgetterne er små i institutionerne, og bliver lidt i vejrafdelingen.

Jeg fandt en nem måde at lave et solur på i en dansk bog at samme art som den tyske nævnt tidligere; Børnenes aktivitetsbog - 100 sjove indendørs og udendørs aktiviteter (2006): Jane Bull,

Forlaget Aktium

Uret er meget enkelt at lave og igen billig i materialer. Der er dog den ulempe at det er tidskrævende. Man skal nemlig bruge en hel solskinsdag, da man hver time skal ud og sætte streger på uret. Dette kan være vanskeligt at genneføre i en daginstitution. Men måske som en skole opgave i 0. klasse eller i SFO. I disse fora er børnene bevidste om "lektier"

Men med uret kan man måle tiden, på en anderledes måde.

Mit ur er ikke nøjagtigt, da det blot er en skabelon-model.

En plastik tallerken og et grilspyd i træ. Når man sætter det op udenfor sættes pinden i en omvendt blomsterpotte, så det står lodret.

Så fik jeg læst den tilhørende litteratur, klogere næhhh, egentlig ikke! Men forsøger.
Jeg ville gennem mine projekter gerne forsøge at give børnene noget håndgribeligt at forholde sig til omkring vind, tid og forhåbentligt regn (projekt kommer måske). Begreberne vind og tid kan være svært at forholde sig til da man ikke kan tage blæsten i hånden og sige: "se her".
Jeg vil sige jeg igennem aktiviteterne har bevæget mig lidt væk fra den æstetiske og evolutionspsykologiske position. Jeg vil ikke lade børnene lege frit, men jeg ønsker at formidle et budskab/ en læring til dem. På samme måde som den naturvidenskabelige position er der her primært tale om at børnene ved egen drift."...De to postitoner omhandler ikke hvad børn kan lære i naturen, eller hvad børn kan erkende om sig selv og omgivelserne (et miljøpespektiv) ved at være i naturen. (Ejbye-Ernst s. 16n). 
Jeg er nok nærmere i dette tilfælde en kombi af positionerne:
et særligt rum for læreprocesser. Jeg ønsker at lære børnene om nogle ting som hører sig naturen til - vind vand og lignende. Jeg vil ikke måle direkte, men vise at det kan ses.
Rent miljømæsssigt er der ikke noget over disse opgaver. Men det kunne være turen til landmanden i forbindelse med jord-bord. Hvor jeg ville forklare at vi alle er afhængig af hinanden, dyr, mennesker og planter. Jeg ville sætte det på en spids og forklare vi skal passe på jorden. Ikke kun på en æstetisk baggrund, men også miljømæssigt. Mener i børnehaven skal man ikke snakke miljøpolitisk, men man skal føde den første interesse for at passe på jorden. Jeg sammenligner det at siger der generelt ikke må smides affald i naturen (alt over ét) med at vi jo heller ikke forklarer børn at det ok at slå i selvforsvar. Vi siger slet og ret - det er IKKE ok at slå.
Det var lidt for nu, håber jeg ikke er helt afsporet :-)

 





Hjemmelavet mejeriprodukter

HJEMMELAVET SØDMÆLKSOST

 

Pga. sygdom er jeg nødt til at købe min sødmælk.

2 liter skal der lunes.

Der er bestil osteløbe, vi har valgt den vegetabiske variant. Den oprindelige er, hvad jeg kan læse mig frem til lavet af kalvemave - der stod jeg så af! Jeg er ikke så super til den slags, og bare tanken herom får mig til på forhånd afskrive at det kunne smage godt :-)

Mælken varmes op til 32 grader.

Derefter dryppes 10 dråber osteløbe i pr. liter mælk.

Mælken stilles lunt ca 30 minutter. Jeg valgte at pakke mit ind i et gammelt håndklæde for at fremme processen.

Efter godt 3 minutter er mælken delvis stivnet. Derefter skæres mælken i mindre stykker og røres rundt, hvorved vallen frigives.

Vallen hældes fra, så man nu kune har en meget lille klump næsten færdig ost tilbage.

Osteklumpen varmes op under omrøring til 40 grader, derefter tilsættes salt og hvad man eller ønsker at smage til med.

Vallen bliver gemt et døgn, så kan jeg forsøge mig med at lave valleost.

Vædsken fra den opvarmede ost skal dryppe fra i et klæde.

Og osten lægges i pres.

Kunne ikke finde andet at lægge i pres under, så jeg har taget en pose mel pakket ind i en pose.

Osten lægges i kold saltlage natten over i køleskab.

Færdig ost som bare skal tørre nu.


Se de fine striber i klædet fra den lå i pres.

Selve produktionen er ikke så kompliceret. Men der skal voksen assistance ind over flere stedet. Der er temperaturer der skal holdes øje med og det at hælde vallen fra er ikke bare gjort med et snuptag. Der skal kippes mange gange med gryden.
Jeg tror det er vigtigt at hvis man har børnene med i processen, at man ikke laver for store portioner. Det kan være vanskeligt at styre.

Men man behøver ikke gå ud og købe en masse køkkengrej, det kan nemt klares med hvad man bruger i sin daglige husholdning.

Dog skal man være obs på at osteløben skal bestilles. Jeg forspurgte både hos materialisten og på apoteket. Ingen af stederne havde det. Hvis man googler osteløbe - køb, er der flere steder det kan fåes.

HJEMMELAVET SMØR.

Jeg vælger at lave min smør på fløde og i en køkkenmaskine. Jeg så en gang et program i tv med Jamie Oliver som gjorde det på denne måde, så tænkte det kan jeg også.

Min køkkenmaskine er desværre så lille at jeg kun kan lave af en halv liter fløde af gangen.

Det skulle vise sig at være klogt ikke at komme mere fløde i maskinen. Da vallen var skilt fra var der valle over hele mit bord, derfor ingen billeder. Men smør blev det og har tilsat salt.

Jeg kommer det i bagepapir i en skål. Nu til afkøling.

Jo jo det ligner sørme smør :-)

OG det kan skrabes med en kniv. Fjing fjong.

Og så bliver der prøvesmagt.

Manden har lavet lækker mad, sat rødvin frem og så et stykke grovt brød med hjemmelavet smør - Det er da ikke så ringe endda.

En super nem måde at lave smør på. Det kan laves med børn i næsten alle aldre. Vuggestuebørn og børnehavebørn kan hjælpe med at hælde op, tænde maskine osv.

De større børn/ SFO kan lave det selv efter instruktioner.

Begge dele er gode eksempler på hvad vi egentlig kan bruge mælken til ud over at drikke. Kan man så komme ud til mælkeproducenten og se hvor den faktisk kommer fra vil det være et godt projekt til et jord-bord-tema.

Jord-til-bord

ÆBLESAFT

Der er faldet en masse æbler ned i min have, da jeg jo ikke kører bil må jeg bruge hvad der er tæt på.

 Det bliver så til æbler.

 Da jeg ikke har maskineriet til at lave most, vælger jeg at æblerne skal blive til saftkoncentrat.

Min saftkoger findes frem fra gemmerne.

Det gav da en ok portion ved at samle op - 2 kasser af denne slags.

Det øverste er bare for at vaske det værste græs og skidt fra.

Æblerne gjort klar til kogning når børnene kommer fra skole.

  

Jeg har ikke finrenset æblerne. Når det er til saft er det efter min mening ikke nødvendigt. Jeg har fjernet blomsten og i tilfælde de grove kernehuse/kerner.

Sådan, nu må vi se hvor meget saft der bliver til.

Så er der kogt saft. Nu mangler et opkog og der skal smages til.

Sukker, atamon for konservering og flasker klar.

Var (heldigvis) pesimist da jeg kun fandt 4 flasker frem. Det gav da lidt mere :-)

Flot farve, glæder mig til at smage i morgen når saften er kølet af.

DET VAR HISTORIEN OM HVORDAN JEG FIK LAVET MIN EGEN SAFT AF EGNE ÆBLER :-)

OG DEN SMAGER GODT - ER GODKENDT AF BØRN & MAND!

Friluftstur

Turen gik til Åbæk skov.

Vi ville afsted hele familien, men desværre blev sønnike syg,

så det endte med en tøsetur i det fri :-)

Fantastisk udstigt at blive mødt med når man "træder" ind i skoven.

Ja man kan da kun blive i godt humør når vejret byder sig som denne dag.

Udstyret med i posen.

Hov der var da brombær undervejs.

Det blev ikke til alverden, så dem der var blev småspist på turen.

Dette gav så anledning til en snak om hvad man kan spise direkte fra naturen og hvad der skal forarbejdes.

Vi fik også en snak om farver i naturen, min datter kunne jo se brombærene smittede af på fingrene.

LANDART

De næste billeder er nogle eksempler på natures egen landart.

Lidt svært at fornemme på billedet, men der ligger grene ind over den øvrige bevoksning. Det var ret facinerende at stå og se på.

Spindelvæv er i sig selv smukt, men endnu mere når naturen som her selv sørger for ekstra pynt.

Et væltet træ, hvor man kan se hele rodnettet.

Og ser man nærmere er der mange detaljer i rodnettet.

Disse svampe på en væltet træstamme kunne jeg ikke lade være  med at tage billeder af.

Mens vi gik og fandt disse af naturen skabte landart-produkter, blev vi enige om at vi også ville lae noget selv.

På stien fandt vi en "bunke" gammelt bark. Vi snakkede om hvad vi kunne gøre med det. Min datter går i 2. klasse, så vi måtte i gang med bogstaver.

Og inden vi så os om stod der et navn :-)

Jeg gik og samlede nogle nedfaldne grene med blade på op. Min datter sagde: "kan man også skrive med dem". Vi lod det komme an på en prøve - og mindsanten det kunne vi.

Som i kan se havde jeg et stk stolt datter.

"Mor skal vi ikke rydde det væk igen" (det var lavet på en naturbænk). Næh, det synes jeg ikke - det ordner blæsten. OK, så må vi se om det er der næste gang vi kommer.

Men mon dog :-)

Vores små forsøg med at skrive med blade er en let form for landart, en form hvor barnet (ja, også os andre) kan lære at bruge de materialer der er på stedet. Man behøver ikke altid menneskabt legetøj for at more/hygge sig. Det giver mulighed for at styrke det motoriske, både grov- og finmotorik af være i naturen. Og ved at stave kan man flette læring ind uden at det bliver FOR skoleagtigt.

Vikingen her som står i skoven og spejder ud over vandet for at holde øje med skibene er et eksempel på mere avanceret landart. Men i mine øjne dog stadig landart - natur i naturen :-)

Vores tur gennem skoven endte på Åbæk strand. Og med denne udsigt kan man da vist godt sige det var det perfekte punktum for en dejlig tur gennem skoven med min prinsesse :-)

Pædagogiske reflektioner:

Jeg må tilstå jeg er langt fra den rette til at slå et slag for friluftslivet. Jeg er ikke, eller bliver ikke, friluftspædagog. Jeg kan sagtens opholde mig i naturen, men at lære at tænke friluftspædagogik ind som en naturlig del af mit kommende virke som pædagog falder mig vanskeligt. Jeg er enig med Bjørn Toddson (2006) når han skriver ”… Det man lærer i og gennem selve læreprocesserne sætter sig ofte dybere end enkeltfærdigheder og – kundskaber…”[1]. Jeg mener ikke at læring kun forgår igennem teori, her ment læsestof, men at tingene også skal prøves i praksis. Jeg er dog ikke så stor tilhænger af at alle oplevelser, i dette tilfælde i naturen, skal analyseres i mindste detalje. Jeg mener, at nogle gange skal oplevelser blot opleves. Det er nok også præcis i denne min egen for-forståelse jeg står over for en udfordring.

Når denne erkendelse er på plads må jeg nok forholde mig til følgende: ”… Vi kan opleve meget. Men først i det øjeblik vi bevidstgør vore oplevelser, kan vi tale om en erfaring, som senere kan åbne for en erkendelse, der indebærer, at vi på en ny måde kan forholde os til os selv og den verden vi lever i…”[2]. Jeg mener, som citatet ovenfor skriver at vi som mennesker bliver nødt til at forholde os til de indtryk vi får. En tur i skoven for mig er muligvis ”blot” en smuk oplevelse, men for barnet er det måske et meget stort indtryk og en legeplads. En oplevelse jeg som voksen/pædagog må forholde mig til, og såfremt barnet ønsker det hjælpe med at bearbejde.

”… Vores opgave som vejledere i friluftsliv må først og fremmest have til hensigt at hjælpe mennesker til gode naturoplevelser…”[3]. Jeg mener det er vigtigt at man inden man tager en børne- eller borgergruppe med ud på en naturoplevelse, at man med sig selv afstemmer hvad det er man ønsker at give den pågældende gruppe. Personligt vil jeg nok vælge at give gruppen en oplevelse af frihed, et sted hvor der er plads til hvad den enkelte vil. Det kan være mange ting, sidde stille og lukke sig inde i tankerne, det kan være at tonse rundt og være motorisk aktiv, at finde materialer i naturen som man kan bruge i en videre proces eller noget helt andet.

På den friluftstur jeg var på lod vi os inspirere af hvad vi mødte på vejen, brombær, landart, bark og blade.

Jeg lod min datter sætte dagordnen for hvad hun havde lyst til. Primært blot en gåtur med mors fulde fokus – det var nok også det hun helst ville have ud af turen J

---

[1] Toddson, Bjørn (2006): Perspektiv på friluftslivets pædagogik s. 14

[2] Toddson, Bjørn (2006): Perspektiv på friluftslivets pædagogik s. 29

[3] Toddson, Bjørn (2006): Perspektiv på friluftslivets pædagogik s. 127