HVORDAN KAN MAN SE VINDENS KRAFT?
Jeg kunne godt tænke mig at vise børnene hvordan man kan se vinden. Der er selvfølgelig muligheden for at se hordan ting bevæger sig, blade, blomster træer og her i sensommeren/efteråret er det jo tydeligt at bladene falder af træerne og bliver flyttet rundt.
Men hvordan kan man selv lave noget som kan vise vinden - en god gammeldags vejrmølle.
Det har vi vist alle prøvet at lave selv, men hvordan?
Svaret fandt jeg i en tysk bog. Der grosse Ravensburger Bastelschatz (2008) en super god bog, men mange små ideer til kreativitet og med primært de materialer man har derhjemme i forvejen.
Materialer fundet frem, jeg vælger at lave den i et gammelt faneblad, som man bruger i mapper. Det er plast og dermed vindbestandigt.
(Den "mølle" som ligger i baggrunden er mit første forsøg, men her var noget helt galt med dimensionerne)
Så ligner det noget!
Pinden er et sugerør. Det er monteret med en knappenål og et stykke viskelæder.
Ville have lagt et videoklip ind, men kan ikke overføre fra telefonen. Må se om der er en klog fætter som kan lære mig det en dag :-) Men møllen virker og man kunne se det blæste meget.
En nem mølle som snildt kan laves med børnehavebørn og op. Nemme, tilgængelige materialer og ok set med økonomiske øjne.
KAN MAN MÅLE TIDEN UDEN ET UR?
Jeg fortsætter lidt med de økonomiske briller på, vi ved jo budgetterne er små i institutionerne, og bliver lidt i vejrafdelingen.
Jeg fandt en nem måde at lave et solur på i en dansk bog at samme art som den tyske nævnt tidligere; Børnenes aktivitetsbog - 100 sjove indendørs og udendørs aktiviteter (2006): Jane Bull,
Forlaget Aktium
.JPG)
Uret er meget enkelt at lave og igen billig i materialer. Der er dog den ulempe at det er tidskrævende. Man skal nemlig bruge en hel solskinsdag, da man hver time skal ud og sætte streger på uret. Dette kan være vanskeligt at genneføre i en daginstitution. Men måske som en skole opgave i 0. klasse eller i SFO. I disse fora er børnene bevidste om "lektier"
Men med uret kan man måle tiden, på en anderledes måde.
Mit ur er ikke nøjagtigt, da det blot er en skabelon-model.
En plastik tallerken og et grilspyd i træ. Når man sætter det op udenfor sættes pinden i en omvendt blomsterpotte, så det står lodret.
Så fik jeg læst den tilhørende litteratur, klogere næhhh, egentlig ikke! Men forsøger.
Jeg ville gennem mine projekter gerne forsøge at give børnene noget håndgribeligt at forholde sig til omkring vind, tid og forhåbentligt regn (projekt kommer måske). Begreberne vind og tid kan være svært at forholde sig til da man ikke kan tage blæsten i hånden og sige: "se her".
Jeg vil sige jeg igennem aktiviteterne har bevæget mig lidt væk fra den æstetiske og evolutionspsykologiske position. Jeg vil ikke lade børnene lege frit, men jeg ønsker at formidle et budskab/ en læring til dem. På samme måde som den naturvidenskabelige position er der her primært tale om at børnene ved egen drift."...De to postitoner omhandler ikke hvad børn kan lære i naturen, eller hvad børn kan erkende om sig selv og omgivelserne (et miljøpespektiv) ved at være i naturen. (Ejbye-Ernst s. 16n).
Jeg er nok nærmere i dette tilfælde en kombi af positionerne:
et særligt rum for læreprocesser. Jeg ønsker at lære børnene om nogle ting som hører sig naturen til - vind vand og lignende. Jeg vil ikke måle direkte, men vise at det kan ses.
Rent miljømæsssigt er der ikke noget over disse opgaver. Men det kunne være turen til landmanden i forbindelse med jord-bord. Hvor jeg ville forklare at vi alle er afhængig af hinanden, dyr, mennesker og planter. Jeg ville sætte det på en spids og forklare vi skal passe på jorden. Ikke kun på en æstetisk baggrund, men også miljømæssigt. Mener i børnehaven skal man ikke snakke miljøpolitisk, men man skal føde den første interesse for at passe på jorden. Jeg sammenligner det at siger der generelt ikke må smides affald i naturen (alt over ét) med at vi jo heller ikke forklarer børn at det ok at slå i selvforsvar. Vi siger slet og ret - det er IKKE ok at slå.
Det var lidt for nu, håber jeg ikke er helt afsporet :-)
Så fik jeg læst den tilhørende litteratur, klogere næhhh, egentlig ikke! Men forsøger.
Jeg ville gennem mine projekter gerne forsøge at give børnene noget håndgribeligt at forholde sig til omkring vind, tid og forhåbentligt regn (projekt kommer måske). Begreberne vind og tid kan være svært at forholde sig til da man ikke kan tage blæsten i hånden og sige: "se her".
Jeg vil sige jeg igennem aktiviteterne har bevæget mig lidt væk fra den æstetiske og evolutionspsykologiske position. Jeg vil ikke lade børnene lege frit, men jeg ønsker at formidle et budskab/ en læring til dem. På samme måde som den naturvidenskabelige position er der her primært tale om at børnene ved egen drift."...De to postitoner omhandler ikke hvad børn kan lære i naturen, eller hvad børn kan erkende om sig selv og omgivelserne (et miljøpespektiv) ved at være i naturen. (Ejbye-Ernst s. 16n).
Jeg er nok nærmere i dette tilfælde en kombi af positionerne:
et særligt rum for læreprocesser. Jeg ønsker at lære børnene om nogle ting som hører sig naturen til - vind vand og lignende. Jeg vil ikke måle direkte, men vise at det kan ses.
Rent miljømæsssigt er der ikke noget over disse opgaver. Men det kunne være turen til landmanden i forbindelse med jord-bord. Hvor jeg ville forklare at vi alle er afhængig af hinanden, dyr, mennesker og planter. Jeg ville sætte det på en spids og forklare vi skal passe på jorden. Ikke kun på en æstetisk baggrund, men også miljømæssigt. Mener i børnehaven skal man ikke snakke miljøpolitisk, men man skal føde den første interesse for at passe på jorden. Jeg sammenligner det at siger der generelt ikke må smides affald i naturen (alt over ét) med at vi jo heller ikke forklarer børn at det ok at slå i selvforsvar. Vi siger slet og ret - det er IKKE ok at slå.
Det var lidt for nu, håber jeg ikke er helt afsporet :-)
Hejsa
SvarSletVar lige fordi din blog. Veldokumenteret forløb. Overvej at male den ene møllevinge, så er det lettere at tælle hvor hurtigt den snurrer rund = hvor meget det blæser...
Vh Ida